[lang_da]Politikken. dk har den 9 maj en rigtig god artikel med et velkendt budskab:
“Professor på Copenhagen Business School Henrik Holt Larsen mener, at manglende anerkendelse på jobbet giver mere sygefravær: »Det, der virkelig betyder noget i dagligdagen, er en god leder. Det kan afgøre, om man har lyst til at blive i jobbet. Manglende feedback giver tvivl, og det kan være en kilde til stress, som giver højt sygefravær hos mange virksomheder«, siger han.
Det svarer lidt til at bowle med et gardin midt på banen, forklarer han. Man kan anstrenge sig nok så meget for at kaste godt, men hvis bowlingkuglen triller ind under et sort gardin, kan man ikke se, om den rammer. Den tvivl og forvirring, det kan give ikke at ane, om arbejdsindsatsen er i orden, kan i sig selv føre til sygdom hos selv den dygtigste medarbejder.
For det handler ikke kun om, at chefen skal dele sukkermadder ud til de ansatte, men om, at de føler sig set, mener forfatteren til ’Førstehjælp til Feedback’, Anders Stahlschmidt: »Det behøver ikke være ros, men at man ser sine medarbejdere og interesserer sig for, hvad de laver.
Hvert år smider virksomheder millioner af kroner ned i et sort hul, fordi medarbejderne lægger sig syge eller siger deres job op. Det skyldes, at mange chefer enten kritiserer eller helt overser de ansatte, skriver Anders Stahlscmidt i en ny bog med titlen ’Førstehjælp til Feedback’, som udkommer 6. maj.”
Læs hele artiklen i Politikken
[/lang_da]