[lang_da]Det er ikke alt, hvad Alexander Kjærulf siger, jeg er helt enig i, men i hans pointe om den dødssyge mussamtale, har vi gjort mange af de samme observationer.
Den er for mig en forfærdelig sutteklud, som i bedste fald ikke gør nogen skade, men i værste fald er voldsomt demotiverende. Det er en sutteklud, fordi den giver mange ledere en illusion om, at de gør det de skal i form af feedback.
Men forestil dig at du var tenniscoach og du har fået opgave at coache et supertalent
– ville du gøre det ved at holde årlig MUS-samtale?
Masser af lederer bruger MUS-samtalen som undskyldning for ikke at bruge tid i dagligdagen på at give løbende feedback: “Vi tager det til MUS’en”…
Feedback is the breakfeast of champions – det er ingen tvivl om, at der er en tæt sammenhæng mellem performance og feedback. Det er derfor, at tenniscoachen står på sidelinjen og giver sin spiller feedback under træningen. Masser af feedback – hele tiden.
Det der virkelig giver arbejdsglæde er at vide, at man bidrager, at det ikke er ligegyldigt om man er der – at gå hjem og føle, at man har gjort en forskel er helt afgørende. Måden man bliver klar over det på er gennem feedback – masser af feedback.
Men læs selv Alexanders indlæg her
[/lang_da]