En notits i Fortune, det amerikanske management blad, om Southwest Airlines legendariske chef Herb Kelleher der nu går på pension, får en til at tænke på, at netop Herb Kelleher og Southwest Airlines er et godt udgangspunkt for en diskussion om ledelse. Southwest Airlines er det eneste luftfartsselskab der har givet overskud hvert eneste år i over 20 år. Det var det eneste amerikanske luftfatsselskab der gav overskud også i tredje kvartal af dette år efter 11 september angrebet og, de bliver sikkert også det eneste der giver overskud i år. Deres fly, bagagevogne, terminaler computerpulte o.s.v., er ikke anderledes end konkurrenternes ? nærmest lidt ringere hvis man kigger ordentlig efter. De har ikke specielt givtige ruter eller rettigheder som andre ikke har. De rekrutterer deres folk fra den samme pulje som alle andre amerikanske selskaber og de betaler stor set de samme lønninger som alle andre i branchen. Hvad er det så der gør dem så utrolig anderledes?
En notits i Fortune, det amerikanske management blad, om Southwest Airlines legendariske chef Herb Kelleher der nu går på pension, får en til at tænke på, at netop Herb Kelleher og Southwest Airlines er et godt udgangspunkt for en diskussion om ledelse. Southwest Airlines er det eneste luftfartsselskab der har givet overskud hvert eneste år i over 20 år. Det var det eneste amerikanske luftfatsselskab der gav overskud også i tredje kvartal af dette år efter 11 september angrebet og, de bliver sikkert også det eneste der giver overskud i år. Deres fly, bagagevogne, terminaler computerpulte o.s.v., er ikke anderledes end konkurrenternes ? nærmest lidt ringere hvis man kigger ordentlig efter. De har ikke specielt givtige ruter eller rettigheder som andre ikke har. De rekrutterer deres folk fra den samme pulje som alle andre amerikanske selskaber og de betaler stor set de samme lønninger som alle andre i branchen. Hvad er det så der gør dem så utrolig anderledes? Dygtig ledelse, slet og ret. En ledelse der konsekvent har gennemført en helt speciel kultur, korpsånd eller hvad vi nu vælger at kalde det. Der er ikke noget hemmeligt i det. Alle kan se hvad det er de gør. Samtlige amerikanske og et par europæiske luftfartsselskaber har studeret fænomenet Southwest Airlines og forsøgt at kopiere dem ? ingen har dog haft held til at gøre dem kunsten efter ? endnu.
Eksemplet er interessant fordi det så klart illustrerer hvordan vi er på vej ind i en ny epoke. En epoke hvor konkurrencefordele mere og mere skabes på bløde værdier, frem for på teknik, indretning, osv. Der er bl.a. to faktorer der har indflydelse på dette skift:
· Et stadigt stigende udbud vi skal konkurrerer med
· En markant ændring i livsopfattelse hos den gruppe der kommer til at udgøre vore fremtidige kernemedarbejdere
Jeg behøver formentlig ikke bruge megen spalteplads for at illustrere den stigende konkurrence. De københavnske hoteller har fået og kommer til at få en del nye kolleger for bare at tage et eksempel, og man skal ikke gå ret længe rundt i bybilledet for at se hvor mange nye spisesteder, i ordets allerbredeste forstand, der er dukket op. Fra amerikansk inspirerede coffee-lounges til ?new asisian take-aways? i alle afskygninger.
Det er formentligt klart for enhver at konkurrence er kommet for at blive og, at den i virkeligheden kun kan blive skarpere og skrappere.
Tager man et hurtig kig i bakspejlet vil man se at både hoteller og restauranter i en lang periode har været det jeg kalder konceptfikseret. Hermed mener jeg, at man har forsøgt at differentiere sig ved at bygge stadig mere sofistikerede restauranter med temaer der spændte fra Ubådsindretninger som ?Dive? til hoteller der på hver etage har forskellige tema-indretninger. Mange af disse har været utrolig successrige, især de banebrydende som TGI-Fridays, Hard Rock, etc. Andre kom i gang for sent. Spielberg fik aldrig rullet den kæde af ?Dive? restauranter ud som han havde håbet på og Planet Hollywoods nedtur var vel også et signal til alle om, at stjerneparader og popklenodier alene, i hvert fald ikke gør det mere. Vi er på vej tilbage mod basis koncepter. Udgangspunktet er værts ? hus. Med streg under vært i ordets mest positive og oprindelige forstand. Et sted hvor man beværter gæsterne. Det kan være som nichehotel, expressobar eller gourmet-tempel, det er de klassiske grundydelse der er i højsædet og publikum forventer en kvalitetsoplevelse. Det betyder også at når vi skal differentiere os bliver det ikke på overdådig indretning og illusioner men på basisproduktet. Dermed bliver det også den enkelte front-liniemedarbejder og motivationen i jobbet der bliver afgørende for gæstens oplevelse og dermed virksomhedens overlevelse.
Men de front-liniemedarbejdere der skal give oplevelsen har ikke de holdninger og værdier unge havde for 5 eller 10 år siden. Den nye generation har andre ?holdninger? eller værdier end vi har været vant til. Den første indikation i branchesammenhæng var vel HORESTA?s udgivelse ?Den Store Balance Akt? ? (Hvis man ikke har læst den kan jeg varmt anbefale den). De tanker og konklusioner der drages i ?Den Store Balance Akt? understøttes og udbygges i en analyse foretage af ugebrevet ?Mandag Morgen? i begyndelsen af dette år. Det der gør Mandag Morgen undersøgelsen endnu mere interessant er at man har interviewet 1.008 unge i alderen 22-29 år der fortrinsvis er færdige med deres uddannelser. Formegentlig lige præcis den gruppe hotel- og restaurantbranchen rekrutter fra nu. Det er altså ikke kun de unge der er under uddannelse der stiller anderledes krav. Det er en hel generation der stiller helt nye krav til hvad de opfatter som et godt arbejdsliv. I udlandet er de allerede i et par år nu blevet omtalt som generation ?Y?. I Danmark har de fået betegnelsen ?projekt-generationen?
?Generation Y?- det er den den der kommer efter Generation X. (Generation X [født mellem 1960 til 1970] blev også kaldet ?Nå-generationen? og blev karakteriseret med ord som: Kynisk, pragmatiske selvstændige og utålmodige. Hvor Generation Y [født mellem 1972 ?1980] er karakteriseret ved ord som: Projektorienteret, engagement, forskellighed, udvikling og holdspiller). Hvem er det der skal være ledere eller mellemledere for Generations Y medarbejderne? Generation X medarbejdere…tankevækkende ikke sandt?
De fem trivselskrav der var konklusionen for unge under uddannelse i ?Den Store Balance Akt? (Faglig udvikling, plads til selvstændighed. individuel oplæring, synlighed og respekt) genfinder vi som lignende temaer i undersøgelsen fra Mandag Morgen. Over 80 pct. af de adspurgte havde nævnte følgende faktorer som vigtige når de skulle søge arbejde: Indholdet i arbejdsopgaverne, selvstændighed i arbejdet, mulighed for personlig udvikling, balance mellem arbejde og fritid.
Men undersøgelsen punkterer myten om at de unge ikke vil have skiftende arbejdstider, et argument man ofte hører i debatten. Iflg. Mandag Morgens undersøgelse vil op til 75 pct. af de unge gerne have flexible arbejdstider. Det er heller ikke udsigten til at kravle op ad karrierestigen og hurtigt blive leder der er afgørende. Kun 15 pct. udtrykker et ønske om at det er vigtigt at de blive ledere.
De der har beskæftiget sig med ledelsesteori vil vide at god ledelse er det der hedder ?situations bestemt ledelse?. Dvs. der er ikke een evig gyldig ledelsesstil der altid er den bedste, men man må tilpasse sin ledelsestil efter hvem det er man skal lede. Logisk nok hvis man tænker lidt over det. Efterhånden som vi får flere og flere ?Generation Y? medarbejdere kommer det til at stille nogle helt nye og anderledelse krav til dem der skal lede dem ? det bliver udfordringen.
Det er ikke kun hotel- og restaurationsbranchen der står over for den udfordring. Kravet til jobindhold kommer til at ramme detailhandel, banker og produktionsvirksomheder lige så meget og det er ikke kun i Danmark at fænomenet opleves.
Andre brancher kommer også til at sande at vedvarende konkurrencefordele i fremtiden skabes ved at vi differentierer på medarbejderkompetence, motivation og virksomhedskultur.
Det betyder at vi skal til at nytænke hvordan vi motiverer, organiserer, involverer, belønner, forfremmer og hvad der ellers hører ind under begrebet ledelse – og det kommer til at stille nogle helt nye krav til morgendagens ledere. De der forstår det og sætter kurs derefter, vil få et mærkbart forspring til konkurrenterne fordi de vil kunne rekruttere og fastholde de rigtige medarbejdere.